Rørvig for 100 år siden 2. del.

Det er tid til anden og sidste del af beretningen om Rørvig for 100 år siden – da Sankt Hans blev fejret for første gang.
Kroen (Rørvig Kro) lå som den eneste mellem husene i Strædet og havnen. Der var udsigt ud over vandet, mod dansepavillon på stykket ned mod stranden. I 1918 omtales det før første gang at der afholdes Sankt Hans i Rørvig, det er naturligvis også Sander som står for indbydelsen til hvem der måtte have lyst.

I Odsherred Tidende, omtales i 1918, for første gang et Sankt Hans bal. Det er Sander som inviterer.

Axel annoncerede meget i de lokale aviser, hvilket giver os et billede af en meget aktiv person. 

I Odsherred Tidende, i april måned 1915, inviteres der til påskebal på kroen. Dette er blot en af mange annoncer som kunne læses i de lokale aviser.

På baggrund af postkort, hvoraf de fleste er stemplede, kan vi også skabe os et billede af Rørvig for præcist 100 år siden.

Stemningsbillede fra havnen – vi er i 1918.
Se stemplet med Rørvig Kro, dejligt i en postkortsamling. Det fortæller at postkortet er købt hos Sander på Rørvig Kro. Postkortet er sendt i 1918 kort efter Sankt Hans arrangementet i 1918. Bemærk telefonnummeret – Rørvig 4.
Stemningsbillede fra Rørvig i 1918 – en badebro. Motivet er måske fra Coln stranden.

Omkring år 1900 var Rørvig et stille fiskeleje. Det var vanskeligt at komme hertil. Der gik kun en kreaturdamper én gang om ugen fra København til Nykøbing. Biler kendtes ikke, og der var ingen forbindelse med Hundested; med diligence kunne man nok fra Holbæk komme en del af vejen, men det var en langsom tur. Desuden var der hverken pensionater eller sommerhuse, kun den gamle kro, uden tårn, og så de stråtækte gårde og skippernes og lodsernes pæne, gulkalkede huse.

Jernbanen Holbæk—Nykøbing blev færdig i 1899, men turen varede 2-3 timer, og da der ikke fandtes toilet i toget, måtte man ud med børnene på en af de mange små stationer; men tonen var lige til, og konduktøren, der kendte sine passagerer, bankede venligt på tremmedøren og meldte: »Nu er toget parat til at køre, vi venter kun på dem.«

Hver morgen kom posten kørende med charabanc og tog passagerer og de breve, der var lagt i en cigarkasse, med tilbage til Nykøbing.

Hvor billigt der var, tør man næsten ikke nævne nu til dags: Man gav 12 øre for pundet af rødspætter, som fiskerne tog lige ud af nettet, når de passerede med deres trillebøre; en kylling kostede 50 øre; duer, som blev købt hos en gammel mand, kostede 25 øre. For snaps gav man 50 øre for en hel flaske, og også til pudse vinduer i. Hos bager Larsen købte man 7 lækre basser for 25 øre og på mejeriet 7—8 potter kærnemælk for 5 øre.

I en beretning om Rørvigs ældste landliggertid, kommer Gerda Mols ind på personerne som var i Rørvig på det tidspunkt.

Vi boede en årrække — også om vinteren, så vi næsten betragtedes som indfødte — i et kønt, gammelt hus, lige hvor vejen deler sig i Nørrevangsvej og Toldbodvej, og da hverken den røde skole eller andre huse var bygget, var der fri udsigt over fjorden med de mange smukke sejlskibe.

I samme hus havde Henrik Pontoppidans boet året før og Holger Drachmann og fru Emmy i 1885. For at få arbejdsro lejede Drachmann en stue i gamle tolder Olsens hus ved fjorden, og her skrev han ”Der var engang”. Han arbejdede ved et gammelt mahognibord og tilbød at gøre bordet berømt ved at ridse sit navn og datoer i det, ”men det skulle han ikke gøre sig nogen ulejlighed med.” Det har nok moret Drachmann at snakke med gamle Olsen, der var en gemytlig fyr, der holdt af en god passiar; i sin fritid malede han, og væggene var fulde af hans mærkelige frembringelser, som han stolt foreviste.
De første Landliggere, vi traf, var Sophus Bauditz, Henrik Pontoppidans samt Dr. Mouriers, der residerede på kroen, men senere i ”Gines Hus”, hvor vi også har boet i flere år. Desuden boede der fast den muntre jagtjunker Peter Bauditz, hvis ideer desværre ikke altid var lige rentable; han ejede en gammel gård i Nørrevang og byggede den store, hvide villa, som Postfunktionærerne senere købte for spotpris sammen med hans planteskole, der nu er en hel skov.” Således kom vi rundt om nogle af de kendte personer i Rørvig for over 100 år siden. 

Kroen med og uden tårn har været nævnt nogle gange. I min samling af postkort og billeder, har jeg omkring 25 postkort af kroen. Da de fleste af dem er stemplet, kan man derfor komme med ret godt bud på hvornår tårnet blev tilbygget. Det bedste bud må derfor være, at tårnet er tilbygget i 1908 – der findes faktisk billeder af det.

Gæster samlet foran kroen. I midten ses Henrik Pontoppidan.
Flaget gå til top på kroen – De nye tårn indvies.
Flaget går til tops på kroen – tilbygningen af tårnet fejres. Gæsterne står på modsatte side af vejen, med ryggen til stranden. Det er således Toldbodvejen der ses lidt af.
Der skrives postkort til familien ”Kære Johannes. En venlig hilsen herfra Rørvig, hvor vi tilbringer en del af vores Ferie. Tak for Kortet det var pænt af Eder. Her er Vejret dejligt. I går var Vi ved Dybesø og gik forbi det store Strandhotel. Vi forespurgte ejeren V. Laulund om ophold. Det var udlejet i hele Juni måned, med der var et dobbeltværelse fra 1.ste Juli. Pensionsprisen er kr. 12.00 pro persona. Du og Rigmor burde prøve området – Lyset er fantastisk og området er så stille og roligt. Vi har overnattet på kroen, hvor vi fik dejlig mad og nye friske fjordrejer”
Vognmand Lauritz Jakobsen henter gæster på Rørvig Kro og Badehotel, mens ejeren var Axel Sander. Bilen, der var 3-hjulet, var den første bil i Nykøbing/Rørvig.

Og lad os lige slutte med en et sjovt påfund af Axel Sander. Nedenstående artikel var at finde i Kjøbenhavns Amts Avis den 16. juli 1918.  Her fortalte han, at han i Tyskland havde købt en zeppeliner, der skulle gå i fart rutefart mellem Rørvig og Nykøbing. Yderligere stod der, at han førte forhandling med en tysk officer, der skulle føre luftfartøjet. Det blev dog aldrig til noget og københavnere der kom med jernbanen til Nykøbing, fortsatte med at blive hentet i vogn.

En zeppeliner på rutefart mellem Rørvig og Nykøbing S. omtale i Kjøbenshavns Amtsavis – dette blev dog aldrig til noget.v

I 1922 sælger Axel Sander kroen til den driftige Kay Larsen, men traditionen med at fejre Sankt Hans fortsætter på kroen.

Således har det været hvert år, traditionen med Sankt Hans i Rørvig, helt op til i dag, hvor vi skal fejre at det er 100 år siden man i Rørvig første gang fejrede Sankt Hans. Rørvig er ikke længere et stille fiskerleje, men en fantastisk perle midt i Danmark.

Rigtig godt god midsommer.
Tekst og billeder Claus Marcussen

Hilsen fra Odsherred

Slide One
Martin Dwyer
Application Developer
Slide One
Slide Two
Rachel Wright
Art Director & Photographer
Slide Two
Slide Three
Andrew Butler
Photographer & Illustrator
Slide Three
previous arrow
next arrow