Om Rørvig

Rørvig er beliggende i Unesco Global Geopark Odsherred – et “smørhul” – en oase med sin smukke havn og en dejlig lille charmerende sandbadestrand ved Rørvig Havn – færgen mellem Rørvig og Hundested, den gamle bydel, Rørvig Mølle, Isefjorden med Skansehage på den ene side og Kattegat med Korshage på den anden, og med et omkring liggende historisk landskab, der strækker sig ud til Nakke og det smukke fuglereservat ved Hov Vig.
På Rørvig Havn er der flere gode muligheder for noget at spise og drikke, is, kaffe m.m.  – en stor del af året mange spændende Salgsboder, som er værd at besøge. I den charmerende ældre del af Rørvig by findes der mange spændende og hyggelige butikker, bibliotek m.m.
I Rørvig findes der et spændende Kunstnerhus i bymidten.

I juni 21 åbnes der et stort grønt areal på Rørvig Havn med masser af borde og bænke. Denne del er taget fra parkeringsområdet.

En slændretur på Toldbodvej byder på modebutikker, bagerbutik, møbelpolstrer, flere spændende restauranter, caféer, autohandel m.m. Der er gode parkeringsmuligheder ved Kræmmerpladsen og ved Fælleshaven.

Skansehagebugten kan byde på en dejlig badestrand med dejlige gåture ud på Skansehageområdet, hvor man ude på pynten kan se Rørvig færgen passere frem og tilbage.

Lys, Liv og Landskab finder man ikke mindst på de lange skønne sandstrande – Rørvig Strand / Kabelstranden med kilometer lang dejlig sandstrand, smukke Kattegat og flotte klitarealer. Brug også de skønne strande til dejlige gåture – året rundt. Det er også her man kan opleve de flotteste solnedgange over Kattegat – året rundt.
Se flot dronevideo fra Rørvig Strand.

Rørvig Kirke er også et besøg værd med sin smukke beliggenhed og Danmarks Midtpunkt på Lokkemosevej i Rørvig, hvor der er en flot udsigt ud over Isefjorden over mod Hundested.
Se dronevideo fra Danmarks Midtpunkt og frem til Korshage med flot udsigt over gule rapsmarker, Dybesø,  Flyndersø og Kattegat.

En by med alle håndværk. Handel der skifter i takt med årstidens sæsoner.  Vi skal værne om håndværket og handlen.  Vi tror på at det nytter,  at der bakkes op fra det lokale samfund.  Vi skal værne om hinanden og passe på vores by og land. Fællesskabet er vigtigt for overlevelse til alle tider.

Rørvig Handels- og Håndværkerforening er et naturligt midtpunkt for sammenholdet og fællesskabet, og med over 70 medlemmer er det borgernes lokale handels- og håndværksnetværk.

www.roervig.dk er drevet af Rørvig Handels- og Håndværkerforening, og er desuden et naturligt samlingspunkt for byens erhvervsdrivende. En levende hjemmeside hvor du kan finde alle oplysninger om både handlende, virksomheder, institutioner, skoler og foreninger. 

Rørvig og Nakke er et attraktivt sted at bo. Tæt på skov, strand og natur, med egen lokal skole og børnehave, Sognegård og et driftigt erhvervsliv. Et helt særligt lys, som igennem tiderne har tiltrukket kunstnere og stadig fastholder mange kunstnere til området.

Og med Motortrafikvejen – Rute 21, kun godt og vel 1 times kørsel til og fra København.
Vi håber, du finder, hvad du søger på hjemmesiden, og hvis der er noget du savner, er det blot at sende os et par ord.

Du kan også følge os på Facebooksiden https://www.facebook.com/rorvighhf

God fornøjelse på siden – hent også inspiration i Rørvig Guiden, som udgives både i trykt form og i digital udgave.

Med venlig hilsen
Rørvig Handels- og Håndværkerforening